WWW.OLLIESTEDET.DK - Den U-officielle hjemmeside for og af aktive brugere af skatehallen.
I år er det 18. gang at der afholdes Olliestedet Open,
og i år går det ned lørdag d. 7 oktober fra kl. 10 til kl. 18
Konkurrencen er arrangeret af Ølsted Skateboard Forening.
Programmet:
10:00-13:00: Hallen åbner (fri skate)
10:00-14:00: Loppemarked (skateboard-relateret)
12:00: Grillen tændes
13:00-15:00: Bowlcontest, Heats og finale
15:00-17:00: Street: Crew jam og finale
17:00-17:15: Best trick nedad railet
17:30-18:00: Præmieoverrækkelse og Product-toss.
18:00-19:00: Fri skate og oprydning.
19:30: Tak for idag
Alle tider er ca. tider.
Afterparty for de voksne, på Ramblin Bar på Vesterbro kl. 21:00.
Praktisk info:
Hallen vil være forbeholdt skateboard på denne dag, og på visse tidspunkter være forbeholdt deltagere i konkurrencen i de forskellige discipliner.
Alle andre er velkomne til at kigge på.
Al deltagelse i konkurrencen og som tilskuere er gratis.
Ølsted Skateboard Forening vil sørge for en lille kiosk, hvor det vil være muligt at købe fx slik, sodavand, chips, pølser og brød.
Det er også muligt at medbringe sin egen mad til at putte på grillen.
Vi sørger for sennep, ketchup og ristede løg og pølsebakker.
Grillen vil være tændt det meste af dagen.
Gratis bus til/fra København.
Bus til og fra København: der vil køre en gratis bus fra Copenhagen Skatepark til Olliestedet med afgang kl.11:30. Vær klar kl. 11:20 senest. Bussen kører retur til Copenhagen Skatepark fra Olliestedet kl. 19:30. VIGTIGT: Der er kun 50 pladser hvert vej i bussen, så man skal tilmelde sig via sms.
Skriv sms til Per på 7172 1360. skriv dit navn, tlf-nummer og hvilken vej du skal med.
Dvs 2 tilmeldinger hvis du skal både frem og tilbage. Per sender bekræftelse tilbage på sms.
Loppemarked:
Der vil være skateboard-relateret Loppemarked fra kl. 10 til kl. 14:00
Hvis du vil sælge dit gamle gear, så send en sms til Per på 71721360, så sørger han for en plads til dit gear. Det er gratis at sætte bod op.
Bowl contest:
Der er 6 skatere I hvert heat, hvor alle skatere får 2 runs hver på 35 sekunder.
Der skates efter tur I hvert heat. Opvarmning mellem hvert heat til de næste 6 skatere.
Der vil være 6-10 skatere I en finale, hvor der vil være 1 run på 1 minut til hver skater.
Der vil være præmier til de 3 bedste Overall, bedste under 16 år, bedste pigeskater og bedste skater over 40 år.
Bedste skater overall i Bowl. 2000 kr.
De resterende præmier vil være gear fra vores sponsorer.
Tilmelding ved dommerbordet senest kl. 12:45
Navn, alder, by, stance og evt sponsor/crew
Crew-jam:
Crew-jam går ud på at du skater sammen med 2 makkere i stedet for mod andre.
Selvfølgelig gælder det om at vinde, men du er kun på arealet sammen med dit crew og skal derfor ikke skate direkte imod andre.
Hvert crew består af 3 skatere, og hvis man er færre eller flere end 3, kan man blive sat sammen med andre, for at vi kæmper på lige fod. Der er 3 dommere som giver point til de 3 skatere i samme crew, og det crew der sammenlagt får flest point vinder.
Hvert crew får 3 minutter sammen på hele arealet, og de 3 bedste crews går i en finale, med 2 minutter til hvert crew. til sidst kåres et samlet vindercrew.
Der vil være præmier til de 3 bedste crews, bedste skater overall, bedste AM (uden sponsor), bedste under 16 år, bedste pige og bedste over 40 år.
Præmierne vil være kontantpræmier og gear.
Kontantpræmier til deling i crewet:
1. plads: 1500 kr.
2. plads: 900 kr.
3. plads: 600 kr.
Bedste skater overall i Crew-jam: 3000 kr.
Alle andre præmier vil være gear fra vores sponsorer.
Tilmelding ved dommerbordet senest kl. 14:45
Best trick:
nedad railet.
(tilmelding ikke nødvendig)
I kan følge med på vores instagram @olliestedet hvor vi løbende poster opslag fra hallen!
Håber vi ses! Lørdag den 7. oktober 2023 kl. 10.00
Olliestedet: Præstebrovej 20, 3310 Ølsted
webguru@olliestedet.dk